Hvad er dine juletraditioner? (og giveaway)

I dag er den 4. dag i december. Nu begynder julestemningen at melde sig for alvor og alle de ting vi skal deltage i fylder i kalenderen.

Mange bliver helt forpustet, ved tanken om alle de ting de skal nå. Der er julefrokoster, nisselege, og gaveindkøb, for slet ikke at tale om selve juleaftens detaljer, der skal på plads.

Jeg tænker tit hvad for en jul andre holder. Jeg synes det er en magisk tid, hvis du vælger den og den vælger dig.

En af de ting jeg kan huske som barn, var de juleaftner hos min farmor og farfar. De var helt specielle mennesker, som jeg savner uendeligt meget. (selvom de kikker ind fra tid til anden)

De havde en ”ikke mandelgave”. Vi var altid mindst 10 pesoner, og det gjorde mandlen var i høj kurs. Min farmor havde indført, at hvis en voksen, (eller et barn) fik mandlen var der altid en ”ikke mandelgave” til de børn der ikke fik mandlen. Hvis er barn fik mandlen så var der en gave til den anden. (vi var kun min søster og jeg i mange år)

Jeg elskede det, for man sad ikke der og fik en voksengave eller ingenting. Der var tænkt over børn i børnehøjde.

En anden fantastisk tradition, var at det var mændene der tændte juletræet, bag lukkede døre. Vi børn sneg os sammen med min farmor, til at kikke. Når vi blev opdaget, skreg vi og løb væk. Det var en fantastisk leg. Min far havde flere gange allieret sig med en forstøver med vand. Så sprøjtede han lige efter os, til stor glæde og skrig.

Jeg husker de dage så godt, og nu hvor jeg selv er mor, bruger vi ”ikke mandelgave”, så ingen føler sig snydt. Det er en skøn tradition.

Hvilke traditioner har du? Hvad giver glæde og sjov hos dig?

Dagens julekalender giveaway er en fantastisk plakat fra Cecilia Mansen. De er lavet til børn for at styrke dem i deres sjæl.

Du finder Cecilia her: http://ceciliamansen.dk/

Hendes plakater finder du her: http://ceciliamansen.dk/produkter/plakater/

For at deltage skal du fortælle om dine juletradtioner. Du skal skrive inden lørdag middag for der trækker jeg vinderen.