Skyderi i København

Skyderi i København

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg tager HELT afstand fra, at nogen skyder andre. Uanset grund. Jeg kan ikke se en eneste god grund til at gå amok på andre.

Nu hvor jeg står tilbage og læser, om det der er sket i København i går, er jeg ramt af en anden form for frygt. Jeg bliver enormt bange for, at vi pludselig skal til at tro, at alle der har en anden religion, hårfarve eller kommer fra en anden kultur, er forbrydere og terrorister.

Jeg har muslimske venner som er fantastiske mennesker, der hver eneste dag tager afstand fra den slags med deres opførsel. Jeg forventer ikke de undskylder på hele deres religions veje, for de er ofrer for sindssyge menneskers værk, som tager deres religion til fange. Jeg forventer ikke at de står til ansvar for andre muslimers holdninger og handlinger.

Min bøn til jer der læser her er, at i skal huske at mennesker er bare mennesker. De der laver de her ting, definerer ikke andre, bare fordi de deler religion.

Lad ikke politiske partier eller højttalende, skræmme jer til at tro at alle er ens. Hvis du skulle stå til ansvar for det, alle der lignede dig gjorde… Hvordan ville du så have det?

 

Du kan måske også lide

5 comments

  1. Det er så forfærdelig en begivenhed som er sket, jeg er ikke en af dem som kæmmer alle over en kam. For som du skriver Astrid hvordan ville vi have det hvis det var os som blev bedømt pga religion, hår- eller hudfarve mm.
    Kender også flere af forskellige religioner og anden etnisk baggrund, men de hverken bør eller skal stå til regnskab for andres bedrifter som vi fordømmer.
    Mine tanker går til de dræbtes familier.