Skulle det være sjov?
Første april er IKKE sjov.
Når man er sensitiv, så kan den dag være rigtig svær. Denne ene dag om året synes diverse mennesker, at der er sjovt at gøre grin med andre og snyde dem. Det kan variere, hvad folk finder på, men for et menneske som mig virker det svært at komme igennem.
Jeg er et menneske, der godt kan lide, når man taler direkte med hinanden, når man ikke lyver, snyder og noget i den stil. Netop derfor kan første april være svær at komme igennem.
Jeg synes, at det er enormt trættende med en dag, hvor jeg skal være konstant mistroisk og reelt set ikke ved hvem, der snyder og lyver. Jeg ved godt, at de fleste siger til mig, at det jo bare er en dag, og det er for det meste sjov. Jeg ville ønske, at jeg havde det sådan, at det bare var en dag om året og fuld af sjov.
Det er det bare ikke, fordi jeg konsekvent falder i den ene fælde af dumme historier efter den anden. Jeg har simpelthen ikke energi til at være mistroisk hele tiden.
Jeg plejer at holde mig fra andre mennesker den dag. Jeg tror på intet og bliver faktisk ked af at være tvunget i skjul.
Engang fortalte en ven, at han skulle flytte til Canada og ville blive der permanent. Det var ment som en morsomhed, men jeg blev så ked af det, og jeg begyndte at græde. Jeg er sensitiv, og jeg tager ting nært, når det gælder mine nære. Jeg havde det som om, at mit hjerte blev hevet ud af mit bryst. Sikke en nyhed.
Han troede helt sikkert, at han var sjov og havde på ingen måde forudset, at jeg ville blive helt igennem ulykkelig. Han var meget overbevisende, og jeg blev meget ked af det.
Han sagde efter en halv times tid, at det var en joke, men der var skaden sket. Jeg blev ikke vred men kunne ikke slippe, at jeg var ked af det. Jeg havde lyst til at skrige; ”det er jo for fanden ikke sjovt, din idiot”
Det er mange år siden, og jeg er et andet sted nu. Alligevel vil jeg gerne opfordre folk til at tænke over deres aprilsnar og de mennesker, der skal modtage den.
Når du skal være morsom så husk, om modtageren også synes det er sjovt!
