Bliver du ikke træt?

Jeg var til fødselsdag hos en skøn veninde i går. Jeg er sådan en, der med omhu, vælger hvad jeg har lyst til at deltage i, for ikke at blive overbelastet.

Jeg kendte ikke særlig mange af de andre der var kommet, men en af kvinderne havde jeg mødt før. Hun er ganske fantastisk, og virkelig en der har en mening om tingene. Jeg har talt med hende før, og jeg elsker at tale med hende.

Vi blev enige om, at mange troede de var clairvoyante uden at være det, ligesom nogle tror at de er frisører, hvis bare at de har en saks i hånden.
En af de andre mente, at hendes mand ville have godt af tale med mig. De havde mistet et barn, og ville gerne der var kontakt. I samme øjeblik trådte drengen igennem. Han fortalt om deres forhold, om en paraply og om en amerikansk fodbold. drengen lod mig høre en uendelig smuk sang af Eric Clapton, Tears in Heaven. Jeg elsker den sang.  Jeg fortalte at det var den jeg hørte, og det jeg sagde, gav mening for hende. Det var så fantastisk!

Jeg talte med nogle af de andre, og det samme spørgsmål kom op igen og igen:

”Bliver du ikke enormt træt når du hele tiden får input”

Jeg er blevet spurgt om netop det, mange gange før. Det er ikke fordi jeg ikke gider svare, men jeg synes det er lidt sjov det er det samme alle spørger om.
Og jeg bliver da træt engang imellem, men det er ikke fordi de døde står og snakker. Det er oftere fordi, de levende larmer.

Jeg er meget lydfølsom, og når mange mennesker taler på en gang, bliver jeg meget træt. De døde ved godt, at hvis de bombarderer mig med lyde, billeder og andre indtryk, så bliver jeg helt flad – så det lader være.

Jeg har jo altid haft de input, så jeg har fundet en balance med den anden verden. Når jeg møder mennesker jeg ikke kender, aner de jo intet om hvad jeg kan holde til.

Jeg kan godt lide at mennesker er nysgerrig og spørger. Lad det endelig ikke stoppe dig, at jeg får det samme spørgsmål hele tiden. Jeg kan godt sige fra når det bliver for meget.