Hvilken samtale vælger du ?

Jeg var på et julemarked for en rum tid siden. Jeg havde en bod, hvor jeg solgte mine plakater og postkort. Jeg havde også mine englekort liggende på bordet, så folk kunne trække et, og jeg kunne fortælle om det.

Jeg elsker at tale med mennesker. De har nogle spændende historier alle sammen. En af de ting, jeg ofte ser, er, at mænd siger, “Jeg tror ikke på det der”. De nægter flere gange end de ikke nægter i at deltage i det, og nogle gik endda så langt som at sige, “det er sådan noget tosset, min kone tror på”

Jeg slipper det og siger ingenting, når mænd siger sådan. De taler, når de vil og er klar til det, og mange, især mænd, er aldrig klar.

Jeg talte med en mand, og da jeg fortalte, hvad jeg fik at vide, så han på mig på den der måde, som kun en der forstår, hvad man siger, kan. Jeg elsker, at han lyttede.

En anden mand var så sjov at tale med, fordi han brugte lang tid på at forklare mig, hvad mit arbejde gik ud på, og at lige meget hvad jeg sagde, så var det ikke rigtig. Jeg finder sådan nogle mennesker næsten grinagtige, fordi de lytter overhoved ikke men bruger tid på at finde en lang liste af beviser for, at jeg er falsk. Han kom med den ene grund efter den anden til, at “min type” var falsk.

I den anden ende blev han ved med at sige, at der var mere mellem himmel og jord, som vi ikke kunne se.
Jeg tror på, at jeg ikke er den, der skal overbevise mennesker. Jeg har ikke brug for, at folk tror på mig. Det jeg har brug for, er respekt for det, jeg laver. Jeg vil gerne, at folk lytter og respekterer det, jeg siger, uden at svine mig til. Jeg har ingen trang til at omvende andre, men jeg vil have basis af respekt på samme måde, som jeg har respekt for andre.

Mange siger man skal give respekt for at få den, men passer det faktisk?

Kan du huske sidst, du havde en samtale uden grundlæggende respekt? Hvad gjorde du ved det?