Har du valgt at få børn? del 1
Jeg har i mange år haft en veninde, der ikke havde lyst til at få børn. Det har bare ikke været en del af hendes liv og verden. For hende virkede det helt uoverskueligt at skulle være mor.
Jeg har talt med mange kvinder, som ikke tør sige højt, at de måske ikke er helt vilde med at være mødre. De ville gerne være noget andet end den person, der henter vand, kører børn, ordner kager, laver mad, køber ind, tørrer næser, tager sygedage og alle de andre ting, der kommer med at være mor. Der er mange, der holder det inde, når de bare har brug for at være et menneske – ikke en mor, ikke en husmor eller sågar kone men sig selv. De mangler det menneske, der var før, der kom mand og børn til.
Ingen kan alt, og ingen kvinde kan både være en mor, der kan være til stede og alt for sine børn, samtidig med de har et godt job og tjener gode penge. Det er ikke en balance, der kan virke. Jeg kender mange, der prøver at have sådan en balance, men de er altid bagud ude eller hjemme eller begge steder.
Min veninde er virkelig en dygtig kvinde til det, hun laver. Zoneterapi, healing og som diætist er hendes hjemmebane. Jeg har virkelig respekt for, at hun ikke vil have børn og ikke kan se sig selv som mor. Der er alt for mange, der siger ja til børn, fordi de tror, at det er det, man skal.
Hun kan ændre mening, men lige nu er det helt ok, hvis hun ikke vil have børn. Jeg tænker, der findes alt for mange børn der reelt mangler en forælder, fordi kvinder i udpræget grad prøver at være alting.
Jeg ved, at mænd vælger anderledes, og der ses slet ikke så skævt til en mand, der ikke ønsker børn. De kan godt være rigtige uden at have børn. Kvinder bliver stemplet som egoister og ikke som rigtige kvinder.
Husk du kan kun være dig, ingen andre.
5 comments
Jeg kender bestemt til tvivlen!
Jeg føler på mange måder at jeg allerede er “for sent ude”, da jeg er midt i 30’erne(snart i hvert fald;)), men manden, stabiliteten og roen har ikke været der – og er der til dels stadig ikke. Men jeg føler afgjort, at det bør være NU NU NU NUUUUUU! Men det er kæresten ikke enig i… Og jeg kan heller ikke lige overskue at droppe manden af den grund, og skulle igang med at finde en ny kærlighed, blot for at få et barn NUUUUUUU! 🙂
Så selvom det er med en del sorg i hjertet, er jeg ved at indse, at jeg nok ikke kommer til at blive mor i dette liv. Men det gør ondt, for en helt primal del af mig, vil enormt gerne give den moderlige kærlighed og visdom videre til næste generation.
Tak for et rigtig fint indlæg 🙂
Knus
Det er jo absolut et valg 🙂
Jeg vil bare sige at jeg var knap 44 da jeg fik min første (og eneste) søn. Så hvis du er i midten af 30’erne, er der jo masser af tid til at nå det. 🙂
Børn skal man kun have, hvis man kan mærke glæden ved det og vitterligt kan tage tid ud af en travl hverdag til barnet – Baørn fortjener Kærlighed og omsorg – så hatten af for folk som tør vælge fra og ikke bare følger strømmen <3
Kærlige tanker fra hende der prøver at jonglere med børn og job <3
Det er et valg, respekt for det. Det bedste man kan gøre for sig selv og andre, er at stå ved sig selv. Men for mig har det været en vigtig del, det er her jeg har / og stadig føler virkelig kærlighed. Jeg er ingen superwoman, men det troede jeg nok selv på et tidspunkt, jeg ville vise jeg kunne det hele til UG, og gerne samtidig. Men hvis familien skal gå op i en højre enhed, skal man være sammen om det, ellers har jeg erfaret at det er bedre at gøre det alene. Siger absolut ikke det er det bedste, men det kan blive en mulighed, hvis man mistrives og mister sig selv. Det gjorde så for mit vedkommende at jeg tænkte over alt i mit liv. Så nu ved jeg at når helbredet skranter, er det fordi jeg skal sætte tempo eller forventninger til mig selv ned.