En sjæls farvel
”Jeg nåede ikke at sige farvel til ham”, sagde en kvinde til mig den anden dag.
Jeg har mange gange hørt netop de ord fra mennesker, der går med en dobbelt sorg over at have mistet nogen. En sorg er at miste en, man holder af og kender. Det er altid svært, når man mister nogen, men den dobbelt sorg kommer ind, når man ikke får sagt ordentligt farvel.
Jeg har gennem de mange år som medie fået mange afdøde igennem, der ønskede at sige farvel og lade de levende vide, at det er ok. De bærer ikke nag og holder det ikke imod de levende.
I Spirit er der ro, kærlighed og glæde. Der er ikke afdøde, der holder score med, om man fik sagt farvel, eller om man nu har været sød nok i dette liv.
Heldigvis er de rigtig gode til at komme igennem og få sagt farvel på en fin måde. Det er en del af mit arbejde, som jeg ser som noget af det fineste, det giver de levende en ro og den afslutning, de har så meget brug for.
Kvinden havde mistet sin gode ven, desværre var det ikke sådan, at hun fik sagt farvel på en ordentlig måde. Han ville skåne hende og havde derfor ikke fortalt hende, hvor tæt på hans død var. Han havde ikke ville gøre hende nervøs, og derfor kom hun for sent.
Da han stod der ved siden af hende, var der så meget kærlighed i alt, han gjorde og sagde, at jeg blev helt rørt. Hun fik alle de ord, han havde til hende, og hun formåede at finde roen igen. Det var som om, at en stor vægt var fjernet fra hendes skuldre, og hun fandt sin glæde igen. Hun smilede, grinede og græd. Det var på alle måder et af de bedste øjeblikke, man kan ønske sig. Et menneske der er i stykker, der får samlet stykkerne af sin sjæl til hel.
1 comment
Så flot, så dejligt og vigtigt for mange for at komme videre.