Hollywood og de døde

En af de ting jeg tit taler om når folk får lov at spørge frit omkring mine evner er Hollywood effekten, som jeg kalder den.

Jeg bruger en del tid på at forklare de forskellige film og TV shows om evnen til at tale med de døde.

Der er nogle film og serier jeg synes minder om min verden. Det bliver forklaret grundigt, mens andre er direkte sabotage.

Jeg forklarer hvordan jeg ser serier og film. Det betyder ikke andre har det på samme måde. Det er mit syn alene.

Filmen The gift med Cate Blanchet er en rigtig god film der viser hvordan man kan få mange tegn. Samtidig  viser den at input ikke altid er lige til at forstå, før man sætter alting sammen. Den viser hvordan man ikke altid er helt klar i talen, fordi man ikke får alt at vide. Jeg kan kun anbefale at se den. Lidt uhyggelig, og så alligevel ikke.

The Sixth Sense er nok den mest kendte film om at være medie og clairvoyant. Jeg er ikke helt glad for filmen, selvom den beskriver rigtig fint at være barn og medie. Den ender med at give folk et billede af man ser de døde helt klart og med blod og indvolde. Den skræmmer selv de mest garvede fra vid og sans. Fantastisk skuespil, men ikke et billede af hvordan min verden er.

Serien Ghost Whisperer er god. Det er en serie hvor der er meget skrevet til for TV skyld. Jeg har flere der spørger mig, om jeg også får opgaver af de afdøde, om jeg kan forudsige ting og om jeg bliver skræmt af dem. Serien er temmelig uhyggelig, og jeg ser den ikke mere fordi jeg kan ikke lide at blive skræmt. Min verden er ikke sådan, at de kommer og bestiller mig til at lave ting. De skræmmer heller ikke livet af mig. Jeg har aftalt at de ikke skal, at jeg ikke vil skræmmes. Den giver mennesker uden evnen ideer om at det jeg laver er vildt skræmmende og det er det ikke! Jeg er ikke vild med serien, men det er en af de bedre.

Medium er en serie med Patricia Arquette og jeg er stor fan. Den er en af de mest korrekte serier om hvordan min verden er, jeg har set. Hun bliver opsøgt af spøgelser i sine drømme, og kun når der er en sag knyttet til. Jeg drømmer ikke ting, men får som hende i serien heller ikke alle mulige der kommer og vil jeg skal gøre ting for dem på alle tider.

Der er mange flere film og serier, men jeg nævner bare nogle af dem folk for det meste spørger til.

Hvilke serier, der har med afdøde at gøre, har du set, og hvad tænker du om dem?

soulguide

Du kan måske også lide

3 comments

  1. Jeg ser Ghost Whisperer og har set The Sixth Sense. Jeg forventer virkelig ikke at det er sådan at I ser tingene jer som har den evne, men jeg er bare facineret af den verden og ser det som god underholdning.

  2. Jeg sidder hver gang og nyder dine indlæg! Hvor er det utrolig spændende at få et lille indblik i din hverdag og tankegang. Og så er det rart, at jeg når jeg har en travl hverdag, at jeg kan slappe af til dine skriverier og føle, at jeg lærer noget nyt. Hver gang!
    Tak for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *