Del 2. Går du “hjem”?

Der er ikke død, blot en anden verden – Chieff

Hvad sker der når man dør? Hvordan virker Karma? Hvad betyder tidligere liv for dette? Jeg får mange spørgsmål hver eneste dag, og dette er bare et udvalg.

Jeg tror på, og har selv set med egne øjne at der er liv efter døden. Jeg ser døde mennesker, jeg hører dem, jeg lugter dem, jeg mærker dem, jeg smager dem, og jeg taler med dem. Det kan være virkelig svært for mange at forstå.

Jeg har til tider selv svært ved at forstå det og selv jeg kan blive totalt imponeret over deres virke.

Sjælen er for mig en energi, en samling af energi. Når vi er her nede på jorden er den energi i kroppen, som er det hylster den er lagt ind i. Jeg kan gå ud af min krop som jeg tidligere har beskrevet, og kender ikke mange der kan gøre det uden intens meditation eller at have været klinisk død i minutter hvis de overhoved kan. Når jeg går ud af min krop er det udelukkende min sjæl der træder ud og går ”hjem”.

Når jeg skriver ”hjem” så er det fordi den anden verden, spirit, gud, himlen, eller hvad man vil kalde det er svært at forklare. Selv når jeg har været der kan jeg ikke helt forklare det. Når jeg er hjemme kan jeg mærke alting. Jeg mærker tidligere liv, kærlighed, smerte, vrede, omsorg, og alle andre følelser alle de sjæle der er sammen med mig har. For mig er der ingen forskel på dem og mig når jeg er der oppe fordi vi hører sammen alle sammen.

Det betyder ikke at man kan risikerer at få noget af andre med ned i kroppen men at vi hører uløseligt sammen alle sammen. Selvom vi er her nede på jorden så gælder det samme reelt set. Vi er alle en del af en helhed, også selvom man ikke vil det.

I mit arbejde med den anden verden møder jeg mange der ikke tror på den findes. Jeg plejer altid at sige det er ok, men forklar mig så hvor jeg ved alting fra… De plejer så at stoppe samtalen der.

Jeg ville da rigtig gerne kunne lave et kort over den anden verden og strukturen men det er netop det. Der er ikke en struktur som vi har her nede på jorden. Når man har været her nede i et eller andet givent liv, så kommer man hjem. Der skal man gennemgå hvad man har lært, man skal finde ud af at være der for andre her nede indtil man skal afsted igen. Før man skal afsted igen skal man finde ud af hvad man skal lære i det næste liv, hvem man skal være sammen med for at lære det, eller blive støttet i at lære. Man skal finde ud af hvordan og hvor man skal være.

Jeg fortæller tit folk at jeg ikke kan forklare den anden verden fordi de lever ikke lineært som vi gør.

I vores verden er der en helt klar linje for tid og alt andet. Vi følger vores tidslinjer meget skarpt. I den anden verden er der ikke en tidslinje, der er al tid den samme. Fortid, nutid og fremtid er det samme, og derved kan man vide alt. Man behøver ikke forstå tiden for den er bare. Tiden er kærlighed og handlinger men ikke på en lige linje. For at forstå den slags tidskoncept skal man læse om kvantefysik, for det sådan vi har valgt at se det hele her nede.

Jeg glæder mig meget til at i skal læse 3. del om karma

I stedet for at sørge over de døde skal vi glædes over de har levet – General Patton

 

Du kan måske også lide

4 comments

  1. Det er fuldstændig sådan jeg har forestillet mig den verden, siden jeg læste højt af bogen “Dying to live” for min søn, den sidste tid han levede. Så det er så dejligt bekræftende at læse din forklaring <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *