Jeg har mange gange tænkt over venskaber, og hvad der skaber dem. Hvad gør venskaber holder, og hvad gør, at de går i stykker?
I mit univers er der flere indgange til et venskab.
- Der er venskaber, hvor man har kendt hinanden i tidligere liv, og det føles som om, man bare altid har været venner. Det er jo på sin vis også rigtig nok, men det er ikke så tit, at folk er klar over denne connection.
- Der findes venskaber, hvor man finder nogen, der spejler lige der, hvor man er. De venskaber holder sjældent, fordi man rykker sig eller bliver siddende, mens den anden bevæger sig, og så bevæger man sig fra hinanden.
- Så findes der de venskaber, hvor man har oplevet ting sammen. Det binder venskabet sammen.
- Der findes også dårlige venskaber, hvor man er venner, fordi der ikke er andre, og de er sjældent særlig sunde.
- Der findes også venskaber, hvor den ene konstant hjælper den anden, og det bliver aldrig et godt venskab. Det mangler balance.
Venskaber er så mange ting, men det vigtigste at holde fast i er, at man kan være sig selv. At der ikke er noget forfalsket over samværet. De ”rene” venskaber er der mange af i det skjulte, og de betyder så meget. Jeg har fået fantastiske veninder gennem de sidste år, som jeg sætter uendeligt meget pris på. Det er mennesker, hvor jeg kan holde fast i at være mig. Mennesker som husker mig på at drage omsorg for mig selv.
Jeg er af sådan en støbning, at jeg automatisk drager omsorg for andre, og det giver mange små stunder, hvor andre husker mig på egenomsorg. Jeg har en god ven – en af det andet køn. Ham har jeg efterhånden kendt i 14-15 år. Det er en gammel kollega, som altid har været en god ven. Han er bare skøn. Der er mange, der spørger om, jeg bare kan have sådan en ven, når nu jeg er gift.
For mig er det ret tosset, hvis jeg ikke kunne. Der er intet i det – andet end venskab. Det er ikke anderledes at tale med ham end med andre veninder. Jeg undres til tider over den automatiske tanke om seksuelle ting i venskabet. Han er jo bare en god ven.
Hver eneste dag glæder jeg mig over mine veninder og venner. De er virkelig guld værd.
Har du et venskab, du sætter ekstra meget pris på?
7 comments
Tjah en der ikke findes
Det lyder ikke godt søde :/ Det skal nok komme
Hvor er det bare dejligt at læse det du skriver. Gode venner er guld værd!
Min mand og jeg har flere venskaber, der har holdt i mere end 40 år. Det er så dejligt, at vi kan mødes og være os selv, og hvis vi ikke har set hinanden i et stykke tid, er det alligevel som om vi var sammen i går når vi mødes. En af dem er min ungdomskæreste (vi har 50 års vennejubilæum i år) og som du selv skriver, det kan sagtens lade sig gøre. “For den rene er alting rent” – er det ikke sådan man siger? 😉
Jeg har en del gode venner og veninder. Et af de bedste venskaber er faktisk med en mand. Og det er netop et af de venskaber, hvor der ikke er andet i det end venskab – der har på intet tidspunkt være antræk til at det skulle være andet. Han betyder rigtig meget for mig og er den, jeg vender rigtig mange svære ting med – fordi han er ærlig og siger tingene, som de er – og så vender han faktisk spørgsmålene om, så jeg selv finder svarene. Vi har til tider så god en kontakt, at vi kan mærke den anden, selvom vi ikke har set hinanden længe. Det er fantastisk at have et sådant menneske i sit liv.
Har en veninde, som jeg har det på samme måde med. Jeg ville ikke undvære nogen af dem i mit liv.
Jeg har tænkt lidt over det med mine venskaber og er kommet frem til, at jeg faktisk har en del mandevenner. Dem vil jeg ikke give slip på, fordi de er med til at gøre mig til den, jeg er som person – og forhåbentligt også omvendt.
Nyder at have venindesnakke, hvor man kan tale frit om hvad som helst. Og de veninder, jeg har i mit liv, gider ligesom jeg ikke alt det ”tøse”fnidder, der kan være ml. kvinder til tider.
Det er så vigtigt at have mennesker der forstår 🙂
Ja der er mennesker der bare “falder ind”, som om de altid har været ved ens side. Venner skal gerne være i et ligeværdigt forhold. Jeg har flere venner, hvor vi er meget forskellige, men respekt for hinanden, det gør det hele. Da jeg valgte at gøre min private familie mindre, og min egen familie/ opvækst næsten var væk af naturlige årsager, så var og er det guld værd, med venner / et netværk, som bare er der for en.