Hvorfor Halloween ikke er for alle!

Hvorfor Halloween ikke er for alle!

Det er snart Halloween.
Masser af mennesker elsker Halloween og det er bare dejligt for dem. De klæder sig ud, leger og har det sjovt. Jeg tror det er fantastisk at der er nogen der er fælles om at have det sjovt. Selv her i Danmark er der mennesker der har taget Halloween til sig selvom vi også har fastelavn.

MEN, og der et stort suk af håbløshed, ikke alle er glade. Hvert eneste år går jeg i skjul og jeg kender rigtig mange andre der også gør.

Jeg er meget nem at skræmme og har flere gange været så forskrækket jeg er besvimet. Jeg har talt med mange børn der bliver voldsomt bange, og de har ikke nogen stemme til at sige fra. Jeg hørte en mor for ikke så længe siden tale med sit barn. Hun sagde at nu skulle han snart klædes ud til Halloween fordi det var sørme sjov. Han sagde med en stille hviskende stemme at han kunne ikke lide det fordi det skræmte ham for meget. Hun sagde at han skulle holde op med at være fjollet.

Mit hjerte gik i itu for det barn. Jeg har set mange forældre fortælle deres børn at de har det det sjovt, børnene altså. Børnene lærer at deres følelser er ikke vigtige og det er forkert det de føler.

Jeg ville elske hvis alle de mennesker der synes det er så enormt sjov at skræmme livet af folk og tænkte over ikke alle har det sådan. Måske ender du med at sætte dybe spor i et andet menneske, og ikke for noget godt. Bare måske ændrer du det menneske for resten af deres liv.

Forskrækkelse

Jeg kan godt høre “store stærke personligheder” sige at så må de tage sig sammen. Det er jo netop min pointe, at vi skal have plads til os alle sammen.
Jeg talte med en kvinde for en rum tid siden og fortalte om min frygt for oktober og hvad måneden indebar. Hun sagde hun var sort bælte i karate, og kunne huske en gang i en oktober.

En mand havde hoppet ud foran hende til Halloween, i et kæmpe klovnekostume. Hun var blevet oprigtig bange. Hun endte med at kaste manden væk fra sig. Hun var på ingen måde stolt af sin bedrift, men fortalte at det var rent instinkt at reagere. Han havde ikke engang overvejet at det kunne være traumatisk for hende. Det stod hurtigt klart at han var færdig med at skræmme livet af folk. Hun var overhoved ikke stolt, men glad for han lærte noget af det.

I en verden hvor det er blevet normalt at pranke folk, er mit håb at husker at du kan ændre folks liv for evigt.

Vær sød at tænke over de der ikke er vilde med Halloween.

Du kan måske også lide