6 guidelines at leve efter

6 guidelines at leve efter

Jeg har samlet 6 guidelines at leve efter.

#1 – Sig, hvordan du har det

Jeg har mange gange i mit liv undladt at fortælle, hvordan jeg havde det. De fleste gange fordi jeg havde det rigtig dårligt og ikke ville besvære nogen. Jeg har også undladt det, fordi jeg var ret sikker på, at mennesker omkring mig var ligeglade. Du skal huske at sige, hvordan du har det, fordi du har ret til at føle, være og mærke. Min erfaring er, at hvis ingen gider høre på dig, når du siger, hvordan du har det, så er det på tide at finde nye mennesker at omgive dig med.

#2 – Find din passion

Alt for mange mennesker har intet at brænde for. De har glemt, hvad deres passion er, og hvordan de finder den. Jeg har hjulpet mange til at finde deres passion og deres vej i et liv uden. Du skal huske, at selvom det virker helt tosset, så er det DIN passion, og andre kan kun guide dig.

#3 – Elsk andre mennesker med hele dit væsen

Jeg har talt med mange, der er i forhold, og de er ok. De er ikke særligt glade og ikke særligt kede af det – de er bare. Når du skal elske andre, så gør det helt og med alt, hvad du har i kroppen. Hver eneste dag kan ikke være en fest, men du skal huske, at det skal føles godt at elske andre. Du skal ikke lade dig nøjes, fordi du tror, at det er det, man gør.

#4 – Sig op på det job, du hader

Rigtig mange mennesker, jeg kender, hader deres job. Der kan være flere grunde. At de tror, at de ikke er nok værd til at få et andet eller udleve deres passion. At de tror, at der kun skal tjenes penge men ikke elske det, de laver. At de ikke tør, fordi de er afhængige af pengene. Jeg forstår alle tingene uden tvivl, men som jeg har skrevet i nummer to, skal du finde din passion og leve med den i stedet for at blive i et job, du hader.

#5 – Forsvar det, du tror på

Jeg har altid været en, der har talt om at forsvare det, man tror på. Jeg står selv meget fast, når det gælder ting, jeg tror på. Jeg har, i mange år af mit liv, ikke holdt fast i det, jeg troede på, og det gjorde mig syg. Jeg har valgt mig selv til og det liv, hvor jeg har en forståelse af mit liv, og den jeg er. Man skal altid forsvare det, man tror på. Jeg er samtidig pacifist og mener ikke, at man på nogen måde skal gøre det voldligt, men det er vigtigt, at du i dit sprog og din væremåde forsvarer og holder fast i det, du tror på.

#6 – Undskyld aldrig for den du er

Da jeg mødte min mand, sagde jeg konstant undskyld. Det værste var, at jeg undskyldte, hvem jeg var. Du skal aldrig sige undskyld for det menneske, du er, men gerne for de ting du gør (hvis de er forkerte). Når jeg undskylder, at jeg godt kan lide sushi, undskylder jeg, hvem jeg er, og hvad jeg kan lide som menneske. Når jeg undskylder, at jeg væltede et glas, undskylder jeg, det jeg gjorde. Der er en grundlæggende og kæmpe forskel!

 

Husk du er kommet til jorden, fordi du er fantastisk ligesom alle andre. Hver har sin mission, og alle skinner på hver sin måde.

 

Du kan måske også lide

1 comment

  1. Jeg plejer altid at være den evigt glade person, men det sidste halve år har gjort mig til en person, der hele tiden er ked af det og ikke har lyst til at foretage mig noget 🙁