Mønsterbrud er ikke så let

Mønsterbrud er ikke så let

Jeg har brugt lige over en uge i min seng med et brandsår på min fod. Jeg var så uheldig at få lige over en liter kogende vand ud over mig. Det har gjort, at hele oversiden på min fod er et stort brandsår.

Jeg skriver det ikke fordi, alle skal synes, det er hårdt for mig. Jeg skriver det, fordi jeg kan godt lide at mine læsere ved, hvad der sker i min verden. Før det lå jeg en lille uge med blære- og underlivsbetændelse.

Det er noget af en omgang, og jeg endte med at tænke, hvad universet dog vil lære mig. Jeg har samlet set ligget ned i to uger. Det er ikke så tit, at jeg ender med at ligge ned, for jeg har altid input fra den anden verden. I de sidste to uger har det være ro, for at jeg kunne komme mig.

Der har været tid til at tænke sig om og få gode ideer til ting, jeg gerne ville skrive til jer.

Jeg har haft en del mennesker, hvor jeg har måttet aflyse aftaler og bare ligge med smerter i foden.

En kvinde

En skøn kvinde, jeg kender, lever i et forhold, hvor hun hele tiden skal undgå hendes mand bliver sur. Han drikker, og han er slet ikke et godt sted med sig selv. Det er tydeligt, at han ikke har forståelse for hende, deres børn eller mindst af alt sig selv.

Jeg talte med hende i dag, og igen måtte jeg huske hende på, at verbale overfald også var overfald. Det var vold mod hendes sjæl og hendes eksistens. Jeg er helt med på, at det slet ikke er så nemt at bryde mønsteret. Det er helt vildt svært for hende at bryde ud af det og sige fra. Jeg ved mange vil tænke, at han jo ikke slår hende, men det er faktisk slet ikke relevant.

Det, der er relevant, er, om hun kan leve i det, og det kan hun ikke. Hver dag mister hun en lille smule af sig selv.

Udefra virker hun stærk og helt igennem skøn, men på indersiden græder hendes sjæl. Hun skal hele tiden tænke over en, der drikker, før hun kan tænke på sig selv og sine børn.

Jeg sender mange tanker til hende hele tiden, og håber hun en dag finder modet til at stoppe mønsteret og se sit eget værd. Vi er flere der står lige bag ved hende og hepper. Der er mange, der tror det at smide ham ud løser noget, men det handler jo også om, at han skal heales. I sidste ende ville det være skønt hvis de kunne leve sammen i det forhold, de begge har valgt, og som minimum kan være forældre sammen på en fornuftig måde.

 

 

Du kan måske også lide

6 comments

  1. Rigtig god bedring med din fod.
    Fandt du ud af, hvorfor du skal ligge nu?

    Og jeg sender styrke og healing til din veninde og hendes lille familie ❤️.

  2. En tåre trillede… Man skal bryde mønstret inden man forsvinder helt. Det drejer sig sjældent om man vil den anden, men om man kan og skal mere….

  3. Sender alle de kræfter jeg kan til dig og din veninde <3

    Jeg håber virkelig, at hun vil finde styrken til at bryde mønstret og gie sine børn den bedste gave, så de kan se, at man kan finde et sted i livet der er bedre <3

    En varm stor hilsen
    Fra en Mønsterbryder
    Lindheart <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *